Forsamlinger

Forsamlingsforbudet er blevet hævet, og det gør, at mange begynder at samles flere og flere udenfor. Jeg er personligt spændt på at se, hvornår diskoteker og natklubber må begynde at have åbent igen, eller det vil sige, hvornår at grænsen for åbningstid den sættes til klokken 05:00 i stedet for 24:00.

Ret beset kan man sige, at det måske ikke gør den store forskel, da Corona næppe smitter mere efter klokken 24:00, end frem til klokken 24:00. Men jeg kan sagtens forstå, at man ikke ønsker at give helt slip endnu. Jo mere klokken bliver, jo mere fulde bliver folk, og dets mere ligeglade bliver man måske også. Det vil sige, man glemmer at holde afstand, man får ikke sprittet sine hænder af og man danser tæt og så videre.

Jeg tror, at det kommer meget an på, om der kommer et stigende smittetryk nu her efter sommerferien. Gør der det, går der nok endnu noget tid, inden diskotekerne kan holde åbent.